Keramik-Keramik maskiner og ovne der virker

Sparkeskive a la SingaporeGammeldags drejning, der sparkes på en stenskive, Thow Kwang Dragon Kiln September 2014, Singapore.

Drejeskiver

Vi sælger kun Shimpo, de andre fabrikater kan være nok så fine men efter vores mening er det her det bedste. De er bygget til at holde, og de holder godt, specielt hvis man ikke mishandler dem.
Er priserne for dyre, så find en kinesermodel.
Der burder være nogen derude der virker, jeg har bare ikke styr på dem.

Vedligehold

Lad være med overspule drejeskiverne med vand og tør dem af hvis de bliver våde. Kast ikke rundt med pedalen, ledninger kan gå i stykker, specielt ved tilkoblingen. Tag pedalen op når du spuler gulvet. Undgå at slå i skiven, - der sidder nogle lejer, og selvom de er meget stærke bliver de slidt hurtigere når de får hårde knubs.
Gør drejeskiven ren efter endt brug, specielt mellem bassinet og skiven.
Bassinet er ikke designet til at blive overfyldt, gør man det ryger der vand ned imellem samlingen og vandet ender til sidst rundt om akslen hvor det finder vej til lejerne.
Man kan skifte lejer i en drejeskive men det koster tid og møje.

Udvalget af drejeskiver

De to første er egentlig hobby modeller på kun 100 Watt og ikke noget en professionel bør give sig i kast med. De sidste to er seriøse maskiner der kan holde et liv, og som har kræfterne til selv meget store projekter. Samtidig er de nye professionelle modeller med direkte drev så lydsvage at man vitterligt kan høre fuglene synge, hvis ellers man bor på landet, eller har træ/have i nærheden.

 

RK-5T

RK-5T er en bordmodel og fremragende hvis man vil lege lidt med ler, RK-5TF er den samme model men udstyret med en elektronisk fodpedal.
Gå til RK-5T/TF siden

 

RK-55

RK-55 er den sidste hobbymodel, men den har ben! motorydelsen er dog ikke vild og blodig, så bliv ved de små projekter her.
Gå til RK-55 siden

 

Shimpo Whisper-T

Whisper-T er den mindste professionelle drejeskive. Ligesom 3E er den med tre ben. I modsætning til hvad nogle måske skulle mene, så er tre ben det mest stabile. Ja den er også særdeles lydløs takket være gode lejer og et direkte drev med en moderne kulløs motor.
Gå til Whisper-T siden

 

Shimpo RK-3D

RK-3D og 3E er begge udstyret med den samme motor og elektriske styring.
Forskellen ligger i udformningen, fodepedalen og skivestørrelsen. 3D er super kompakt af en drejeskive at være, pedalen er fastmonteret og kombineret med et håndtag. Skiven er 5 cm mindre i diameter end 3E. Det direkte drev betyder at der sidder nogle transistorer og klipper strømmen i bidder og dermed justerer hastigheden, det giver færre mekaniske problemstillinger og en bedre ydelse da der ikke går kræfter spildt i et gear.
Gå til RK-3D siden

 

Shimpo RK-3E

RK-3E er på tre højdejusterbare fødder, har god plads ved siden af bassinet og en kablet elektronisk fodpedal så man kan stille den hvor man har lyst. Har man ikke lyst til at lege japaner og krumme ryg over sin drejeskive, som på 3D, er det her det rigtige valg. Hvis man syntes hvid bare er alletiders kontrastfarve til snavset stentøj er den også et hit. Jeg vil ikke kommentere på porcelænsfolket, de er allerede blevet snavsede af at kigge på den her side.
Gå til RK-3E siden