Termofølere og pyrometre
Pyrometre er hele måleinstrumentet inklusive den termoføler som på engelsk kaldes thermocouple.
En termoføler er en aktiv temperaturføler der uden hjælpeforsyning kan bruges til at måle temperaturforskelle.
Termoføleren er blot tråde af to forskellige metaller der samlet i den ene ende, kaldet den varme ende . Den anden, den kolde ende / referencepunktet.
Den varme ende
er der hvor målingen foregår mens referencepunktet normalt er placeret så det måler omgivelsestemperaturen.
Diagram over en S-type termokobling
Styrken af den elektromotoriske kraft afhænger af temperaturforskellen mellem de to ender og af typen af metal.
Kort sagt, når de udsættes for varme genereres en meget svag strøm. Denne strøm kan forstærkes og måles med hvad der egentligt er et modificeret voltmeter.
En termoføler og dette voltmeter er i sin helhed det man kalder et pyrometer. Et instrument til at måle varme
Fordi strømmen er så svag er det enormt vigtigt at det er den korrekte type ledning der er sat på termoføleren.
Induceret strøm kan
forstyrre, hvorfor en så kort signalvej som muligt skal prioriteres.
Den anden årsag er at kablet, når det går videre fra referencepunktet, jo helst ikke skal generere mere strøm. Det vil besværliggøre en korrekt aflæsning af temperaturen. Derfor bruges altid matchende kabler.
Karakteristisk adfærd for fordskellige typer termofølere, mV i forhold til temperatur
Den mest nøjagtige termokobling og den der oftest finder anvendelse i Danmark er type-S. Den kan teoretisk måle op til 1600°C men er sjældent lavet til det da de tynde tråde man anvender til keramikovne simpelthen er for skrøbelige til så høj en temperatur. Det ene ben i en s-type termokobling er af Pt/Rh 90%/10% det andet er ren Platin.
Platin og rhodium er seriøst bekostelige materialer og det gør termofølere lavet af dem forholdsvis dyre.
I England anvendes fortrinsvis type-R som
består af et Pt/Rh 87%/13% ben og et Pt ben. Type R er mere modstandsdygtig overfor reducerende atmosfærer. I princippet er det dog ligegyldigt da en moderne termoføler til keramisk brug altid kommer i et atmosfæretæt keramikhylster.
K typen finder anvendelse ved maks 1250° C og kan altid genkendes på sin tykkelse. Det er den billigste type og ikke særlig nøjagtig. K typens ben består af: Chromel: 90% Chrom og 10% Nikkel. Det andet af Alumel: 95% Nikkel, 2% Mangan, 2% Aluminium og 1% Silicium.
Denne type er den mest anvendte i USA. Typisk findes den på Skutt ovnene som også har været solgt i Europa.
Type-N er den nyeste termoføler, en pendant til K. Den udmærker den sig ved en bedre stabilitet og nøjagtighed end K, og bedre pris end S/R.
Det negative ben er
Nisil: nikkel legeret med 4.4% silicium. Det positive ben er
Nicrosil: 14.4% Chrom, 1.4% Silicium, og 0.1% Magnesium, resten er Nikkel.