Værkstedsindretning

At indrette et værksted er ikke svært som privat menneske.
Der er ikke nogen officielle regler for hvordan det skal gøres.

Ovnens placering i rummet

Ikke på brændbart gulv og ikke op af brændbare vægge.
Forhold dig til ovnen som var den en brændeovn.
En keramikovn bliver aldrig så varm som en brændeovn, så man går med livrem og sele så.
Vil du have ovnen stående helt op af en væg skal den således ikke være brændbar eller have fået en metalplade eller calciumsilikatplade på sig.

Støv og rengøring

Den største synder i keramikarbejdet er støvet, fordi det nemt kan ende i ens lunger og over tid give den ubehagelige diagnose silikose en kronisk lungesygdom der skyldes indånding af kvartsstøv. Derfor er et gulv der kan spules og svabes udstyret med et afløb der har slamfælde den aller bedste løsning. Kan dette ikke klares, er et vaskbart gulv og en vådstøvsuger løsningen.

Sammenligning af SEM-billeder af de fire størrelser af krystallinske silicapartikler anvendt til denne undersøgelse, (a) Ultrafin (UF), (b) Submicron (S), (c) Respirabel (R) og (d) Grov (C). Billeder har alle samme forstørrelse (5.000x)

Så snart ler og glasur er tørt kan det hvirvles op i luften, hvor det ligesom helt almindelige vandpartikler fra udåndingen kan opholde sig i mange timer før det lægger sig. Derfor gælder det om at rydde op og tørre af inden dette hænder.

Har man råd vil et genvex anlæg selvfølgelig være en genial løsning da det smider den gamle luft ud.
Det er klart at en varmepumpe med konstant cirkulation af indeluften vil være det værste valg overhovedet.

Grænseværdier

Den gældende grænseværdi for den arbejdsmiljømæssige eksponering for støv, fastsat af Arbejdstilsynet, er på: • Totalstøv: 10 mg/m3 • Respirabelt støv: 5 mg/m3 Grænseværdierne gælder for en 8-timers arbejdsdag.

Dampe fra ovnens omdannelse af ler og glasur

Drejer det sig om en offentlig institution er reglerne soleklare. Ovnen skal placeres i aflukket rum med mekanisk ventilation (husk friskluftventil).
Er man ikke en sådan størrelse kan man i princippet gøre som man vil. Den bedste løsning er en hætte over ovnen med et rimeligt sug der er koblet til ovnens styring så den tænder samtidig med programmet og slukker nogle timer efter endt program. Den største afgasning vil være når ovnens temperatur er på sit højeste.

Dernæst et aluflex rør sat til holderen der er på alle Kittec ovnene og ført ud i det fri, helst over tag hvis ikke der anvendes ventilator.
Ved mindre ovne kan man klare sig med et vindue på klem.
Husk at mængden af gasser er afhængige af massen af varer der brændes. Således vil en forglødning altid smide mere af sig end en glasurbrænding.

De primære produkter ved omdannelsen til keramik er: Vanddamp, kulmonoxid og kuldioxid, nitrøse gasser og svovl.

Vil man nørde i dette emne er her den eneste undersøgelse af afgasning i keramikværksteder Kiln Emissions and Potters' Exposures .

Giftige materialer i glasuren

Hvis man køber færdige glasurer køber man reelt katten i sækken da man ikke har andet end fabrikantens ord for at det er ufarligt hvad der er i.
Bygger man selv glasurer er sagen helt anderledes, da kan man fx. sætte klare regler op for sig selv ifht. hvad man anvender.

De fleste farvegivende oxider er typisk ikke noget man bør spise, men omvendt er de anvendt i en glasur der overholder visse tekniske kriterier vil jeg vædde min hat på at man ikke kan få dem til at lække oxiderne nævneværdigt medmindre man anvender meget stærke syrer.

En glasur skal for at være stærk og holdbar indeholde så lidt metalalkali flux som muligt, her markeret med rødt Li, Na, og K.

Glasuren skal indeholde præcis nok flux til at få den til at smelte fordi glasnetværket dannet af silicium er det der gør glasuren stærk.

Bevæger man sig over i opskrifter med meget metalalkali bør man ikke anvende dem til funktionelle objekter ligegyldigt om man bruger giftige stoffer eller ej.